følelsen af vægtløshed eller nul tyngdekraft sker, når tyngdekraften ikke mærkes. Teknisk set eksisterer tyngdekraften overalt i universet, fordi den er defineret som den kraft, der tiltrækker to kroppe til hinanden. Men astronauter i rummet føler normalt ikke dens virkninger.
Den Internationale Rumstation er for eksempel i evigt frit over jorden. Dens fremadrettede bevægelse svarer imidlertid næsten til hastigheden af dets” fald ” mod planeten., Det betyder, at astronauterne indeni ikke trækkes i nogen bestemt retning. Så de flyder.
ikke at skulle bære vægt på dine fødder lyder afslappende, men på lang sigt er der mange sundhedsmæssige problemer forbundet med det. Knogler og muskler svækkes, og andre ændringer finder også sted i kroppen. En af ISS ‘ s funktioner er at studere, hvordan astronautsundhed påvirkes af lange perioder i vægtløshed.
oplever vægtløshed
Du behøver ikke at forlade Jorden for (kort) at undslippe tyngdekraften., Enhver, der krøllede toppen af bakken i en hurtig rutsjebane, eller som sad i et lille plan skubbet pludselig ned af vinden, oplevede kort vægtløshed.
mere vedvarende perioder er mulige i fly, der flyver en parabola. NASAs reducerede tyngdekraftflyvningsprogram flyver for eksempel fly i en serie på omkring 30 Til 40 parabler for forskere til at udføre eksperimenter om bord. Hver stigning producerer en kraft omkring det dobbelte af tyngdekraften i 30 sekunder., Så når flyet, også kaldet “Opkastningskometen”, fordi det gør nogle passagerer kvalme, når toppen af parabolen og falder ned, føler passagererne mikrogravitet i cirka 25 sekunder. (Hvis du selv vil opleve dette, leverer virksomheder som Zeroero g Corp. vægtløse joyrides i fly til en pris selvfølgelig.)
filmbesætningen og skuespillerne på filmen “Apollo 13” tilbragte timer ombord på et fly, der fløj parabolske flyvninger igen og igen. Dette gjorde det muligt for skuespillerne virkelig at “flyde” i løbet af deres tid i film rumfartøjet snarere end at stole på besværlige ledninger.,
astronauter oplever dog vægtløshed i meget længere perioder. Den længste vedvarende Tid i rummet fandt sted i 1994-95, da Valeri Polyakov tilbragte næsten 438 dage i rummet.
selv et par dage i rummet kan give midlertidige helbredsproblemer, som Heidemarie Stefanyshyn-Piper opdagede efter at have tilbragt to uger i rummet under STS-115 i 2006. Under en pressekonference efter landingen kollapsede Piper, da hun ikke var helt justeret til tyngdekraften.,
midlertidige sundhedseffekter
vægtløshed får flere nøglesystemer i kroppen til at slappe af, da det ikke længere kæmper for tyngdekraften. Astronauternes følelse af op og ned bliver forvirret, sagde NASA, fordi det vestibulære system ikke længere kan finde ud af, hvor jorden og loftet er. Rumfartøjsdesignere tager højde for dette; ISS har for eksempel al sin skrivning på væggene, der peger i samme retning.,
besætningsmedlemmer oplever også en forstyrrelse i deres proprioceptive system, der fortæller, hvor arme, ben og andre dele af kroppen er orienteret i forhold til hinanden. “Den første nat i rummet, da jeg drev ud for at sove,” sagde en Apollo-astronaut i et NASA-intervie., “jeg indså pludselig, at jeg havde mistet sporet af… mine arme og ben. For alle mit sind kunne fortælle, mine lemmer var der ikke.”
denne desorientering kan få astronauter til at blive kvalme i et par dage. Et berømt eksempel fandt sted under Apollo 9 i 1969., Rusty Sch .eickart måtte ændre en planlagt rumvandring, fordi han følte sig syg. Bekymringen var, at hvis han opkastede, mens han var i sin rumdragt, kunne væsken sprede sig gennem hans hjelm (hvilket gjorde det svært at se) eller forstyrre åndedrætsapparatet og få ham til at kvæle til døden.rumfartøjer skal også være konstrueret til at tage hensyn til mikrogravitet. Under rumvandringer kræver astronauter for eksempel ekstra håndgreb og fodfæste på ydersiden af deres rumfartøj, så de kan forankre sig og ikke flyde væk., (Astronauter knytter sig også til dem i tethers, hvis de mister deres greb.
langsigtede sundhedseffekter
astronauter i rummet i uger til måneder kan løbe ind i problemer. Calcium i knogler udskilles gennem urinen. Da knoglerne svækkes, er astronauter mere modtagelige for at bryde dem, hvis de glider og falder, ligesom mennesker med osteoporose. Muskler mister også masse.
men tiden på Den Internationale Rumstation har hjulpet NASA med at køre undersøgelser af, hvordan astronautsundhed påvirkes af tid i vægtløshed. Agenturet har allerede foretaget ændringer., For eksempel, den erstattede den foreløbige Resistive Exercise Device (iRED) med Advanced Resistive Exercise Device i 2008, så astronauterne til at gøre vægtløftning uden “maxing” deres top vægt. ARED er knyttet til bedre resultater i knogletæthed og muskelstyrke, selvom alle konklusioner i rummet er svære at tegne (generelt Siden), da astronautpopulationen allerede er egnet og ekstremt lille.,
Astronauterne har typisk tildelt en udnyttelsesperiode på to timer en dag i rummet til at modvirke disse effekter; denne gang ikke kun omfatter hjerte-kar-motion og vægtløftning, men også tid til at skifte tøj og sat op eller ned udstyr. På trods af træning tager det stadig måneder med rehabilitering at tilpasse sig på jorden efter en typisk seks måneders rummission. For nylig har læger opdaget øjentrykændringer i kredsløb. NASA har sporet synsændringer hos astronauter, der var på rumstationen, men intet så alvorligt, at det giver anledning til bekymring., Dens årsag er stadig under undersøgelse, selvom en mulig skyldige inkluderer spinalvæske, der forbliver konstant i mikrogravitet i stedet for den normale forskydning, der finder sted på jorden, når du ligger eller står op. Foruden spinalvæske spores en 2017-undersøgelse ændringer i både astronauter med kort flyvning og langflyvning. Nogle undersøgelser påpeger også, at astronauter oplever et lidt forhøjet niveau af kuldio .id på stationen på grund af filtreringssystemet; at gas også kan bidrage til øjenproblemer.,
tidligere NASA-astronaut Scott Kelly deltog i en sjælden, etårig mission til Den Internationale Rumstation i 2015-16. Hans tvillingbror og tidligere NASA-astronaut Mark (som trak sig tilbage før Scott) blev enige om at deltage sammen med Scott i flere “tvillingeksperimenter” for at sammenligne Scotts sundhed i rummet med Marks på jorden. foreløbige resultater fra en undersøgelse udgivet i Oktober 2017 viste, at forskellige gener tændes eller slukkes i rummet. Andre undersøgelser, der blev diskuteret tidligere samme år, afslørede også subtile ændringer., For eksempel blev telomerer (som nedsætter kromosomforringelsen) i Scott midlertidigt længere i rummet. Scott havde også en lille forringelse af kognitiv evne (tænkningshastighed og nøjagtighed) og knogledannelse, selvom det ikke var nok at bekymre sig om.forskere, der arbejder med mikrogravitets sundhedseksperimenter, bemærker, at de ændringer, der ses i kredsløb, ofte efterligner, hvad der sker, når folk naturligt bliver ældre, selvom processerne ofte er forskellige., En gruppe canadiske forskere — hvoraf nogle har ekspertise inden for rummedicin-har adgang til en langsigtet sundhedsfacilitet for seniorer ved University of .aterloo. Der kan forskere måle seniorer i deres boliger snarere end at bringe dem ind i et laboratorium, hvor betingelserne er kunstige og kan maske eller overdrive visse sundhedsmæssige forhold.