Daniel er ni år gammel og ledsages af sin mor til hans tandlægeaftale med dig. Når du hilser både Daniel og hans mor, bemærker du, at barnet har en vis irritation omkring munden, og hans læber virker meget hævede. Når du taler med sin mor, er hun ekstremt bekymret over dette udseende og fortæller dig, at det aldrig ser ud til at blive bedre. Hun fortæller dig, at hun forsøger at holde Vaseline på området og bemærker, at barnet har problemer med at spise krydret mad, fordi han siger, “det brænder.,”Moderen mener, at han kan have en form for fødevareallergi.
Figur 1: hævet læbevæv hos ung dreng. Bemærk irriteret oral facial væv omkring vermillion grænse og bemærk malocclusion. Med tilladelse fra Dr. Elena Barberaa, Complutense Universitet, Madrid, Spanien.
Daniel ser dig i dag til en profylakse og generel tandundersøgelse. Når du taler med Daniel, bemærker du, at han udviser et problem med hans okklusion og en mærkbar overjet. Du mener, at dette kunne bidrage til hans problem med hans læbeirritation., Du bemærker, at han også ser ud til at placere sin overlæbe over hans underlæbe og sutte på læbevævet.
figur 2: ung dreng, der demonstrerer sugevaner. Med tilladelse fra Dr. Elena Barberaa, Complutense Universitet, Madrid, Spanien.
alle disse problemer kan bidrage til dette kliniske udseende af hævede læber, rødme og chapping. I dette særlige tilfælde suger Daniel på læberne, og dette påvirker hans okklusion., Efter at have talt med ham indser han, at han udfører denne vane og ønsker at ændre denne adfærd (se figur 1).
orale vaner, der forekommer både hos børn og voksne, påvirker indtagelse, med en unormal position af læberne. Afhængig af hvor lang tid adfærden praktiseres, vævstrauma, nerve, og ansigtsforgreninger kan bemærkes., Langvarig tommelfinger sugende, lip licking, lip bidende, kind tygge, mund vejrtrækning påvirker både oral og perioral væv, en intolerance over for visse fødevarer eller dental produkter kan producere en lignende klinisk udseende med erytem og hævelse af læberne. I de fleste tilfælde kan disse vaner ikke genkendes af tandlæger eller forældre, og dette forsinker behandlingen for patienten endnu mere. Psykologisk afhængighed af den faktiske igangværende vane er problematisk og forværres med tiden (se figur 2, 3).,
figur 3: ung dreng, der demonstrerer konstant sugning af både øvre og nedre læber. Med tilladelse fra Dr. Elena Barberaa, Complutense Universitet, Madrid, Spanien.
konstant traume til de sarte læbevæv er skadeligt, hvilket resulterer i tørhed og slid. Stripping af det tynde ydre lag af væv på læberne forårsager skrælning af vævene, der endda strækker sig ud forbi læbernes vermiliongrænse. Den konstante badning af læbe væv i spyt er meget irriterende så godt, fremme rødme og chapping af perioral væv., Oftest diagnostiserer udøvere denne enhed af lip sucking i vintermånederne på grund af manglen på fugt i de koldere måneder, hvilket resulterer i øget chapping og tørhed i læbevævet (se figur 4).
orale vaner og relaterede problemer forekommer hos voksne såvel som børn. Men det kan være sværere at sprede hos børn, da de ikke har en etableret måde at klare visse adfærd på.
voksne kan hjælpe med deres forsøg på at bryde vaner som cheek che .ing, lip bidende, thumb sucking eller lip sucking., Børn kan faktisk fortsætte en vane med at få forældrenes opmærksomhed, når der er etableret et fokus på den faktiske adfærd. Børn er nødt til at forstå konsekvenserne af vanen, og de yngre end otte år kan muligvis ikke hjælpe fuldt ud med at forsøge at fjerne vanen.
figur 4: alvorlig irritation af læbervæv fra konstant sugning og slikning af læbevæv. Med tilladelse fra Dr. Elena Barberaa, Complutense Universitet, Madrid, Spanien.
Barberaa et al., (2006) foreslår, at barnet skal arbejde sammen med klinikeren og have en forståelse af læben suger for at løse adfærden. Barberaa påpeger, at det at fortsætte med at hæve underlæben over overlæben forårsager en puckering i hagen eller symfysen på grund af den fortsatte brug af disse muskler. Forskerne siger også, at en stærk sammentrækning af underlæbens orbicularis-muskel fremmer overforbrug af disse strukturer., Barberaa siger, at mentalis-muskelen, der er forbundet med hypertonicitet i overlæben på grund af sugevirkningen, skal modvirkes af tungestød under deglutition, hvilket muligvis forårsager en overjet.underlæbe suger forekommer hos børn, når mental opmærksomhed og koncentration er påkrævet i situationer som et nyt miljø, et stressende miljø eller en ny opgave, der læres, der forårsager stress for barnet. Når vanen er dannet, kan den fortsættes, selv når barnet fjernes fra stimulus., At bryde denne vane kan endda betyde at indføre psykologiske indgreb og hjælp fra en mental sundhedsperson.
Lip sucking i barndommen er ikke sjælden, men sandsynligvis underdiagnosticeret. De meget subtile kliniske præsentationer eller konsekvenserne kan gå ubemærket af klinikere, medmindre forældrene kalder de kliniske tegn til klinikerens opmærksomhed, eller resultaterne er alvorlige nok til at få opmærksomhed. Nogle børn kan være mere modtagelige for lip sucking på grund af visse personlighedstræk, der gør dem mere sårbare, når adfærden er indledt.,
Derudover har nogle børn et problem med okklusion, såsom en overjet. På grund af denne overjet, placere underlæben væv i rummet mellem underkæben og Ma .illae bliver meget lettere at opnå. Over tid kan placeringen af læbevævet mellem Ma .illae og mandiblen faktisk bidrage til problemet med okklusion, hvilket gør det meget værre eller måske endda skaber det oprindeligt.,
tandlægen og tandplejeren er i en fremragende position til at vurdere barnets okklusion og bestemme, hvad der kan bidrage til de irriterede områder af læberne. At være opmærksom på den mulige ætiologi af lip sucking hjælper udøveren med en god differentiel diagnose baseret på en grundig sundhedshistorie og en fremragende klinisk evaluering.
som altid skal du stille gode spørgsmål og altid lytte til dine patienter. RDH
forfatterens note: min tak til DR .. , Elena Barberaa for sin hjælp til at samarbejde, dele sin forskning og frivilligt arbejde med sin ekspertise med denne kolonne. Dr. Barberaa er professor i pædiatrisk tandpleje ved Complutense Universitet i Madrid, Spanien.
1. Barberaa e, Lucavechi t, Cardenas D, Maroto M. en atypisk lingual læsioner som følge af den usunde vane med at suge underlæben: klinisk casestudie. J Clin Pediatr Dent 30(4):280-282, 2006.
2. Burkhart N.. Morsicatio buccarum, labiorum og linguarum. RDH. 12:2011.,
Retningslinjer for at Bistå Klinikerne i forbindelse med Diagnosticering og Slukning af Adfærd, der er Forbundet med Læbe Sugende
• Omhyggelig vurdering af alle patienter med hensyn til okklusion, tale, synke mønstre, og eventuelle afvigelser fra det normale, bør behandles. Nuværende eller fremtidige orale vaner kan identificeres og korrigeres.
• hvis barnet er ældre, skal du forklare den æstetiske betydning, som afbrydelsen af adfærd vil have for ham / hende. Ungdom og ældre børn er især bekymrede over deres udseende, og denne tilgang kan være alt, hvad der er nødvendigt., Barnet skal ønske at få adfærdsændringen og være i en alder, som han/hun forstår konceptet. Derudover skal der etableres tillid til klinikeren.
• forklar barnet (og forældrene) årsagen til skaderne, og informer dem om vigtigheden af at afbryde enhver vane, når dette er passende for situationen.
• Bestem, hvornår vanen er mere praktiseret, og lær selvledelsesteknikker, der fungerer for den enkelte. For eksempel forekommer det om natten, om dagen eller under stressende daglig aktivitet.,
• i det unge barn (under 8 år) er det meget svært for ham / hende at forstå vigtigheden af at fjerne vanen. Forældreinddragelse er meget vigtigt, men klinikeren skal kende familien. Hvis der søges forældreinddragelse, vil det være gavnligt, eller kan det faktisk forværre situationen for barnet (såsom straf for barnet)?
• i nogle tilfælde er vanen en ubevidst mekanisme hos barnet for at få ekstra opmærksomhed fra forældrene. Hvis forældrene gør opmærksom på vanen, øger barnet hyppigheden, og dette styrker vanen., Problemet kan blive værre, og forældre er nødt til at forstå dette koncept, hvis de er involveret.
• Hvis problemet er mindre, kan en “se og se” – tilgang være bedst, da opmærksomheden på problemet faktisk kan styrke adfærden. Omhyggelig dokumentation og opfølgning er nødvendig.
• i nogle tilfælde kan psykologisk støtte være nødvendig afhængigt af de enkelte omstændigheder og problemets alvor.
• påfør cremer eller behandling for hudlæsioner for at forhindre, at vævet bliver inficeret og slibet.,* ekstraorale billeder opmuntres, da fremskridt over tid kan dokumenteres, evalueres og faktisk mindsker angsten hos den forælder, der er bekymret for fremskridt.
Tidligere RDH Spørgsmål